Uglegyldendrys

Nogle gange sker der små øjeblikke, som føles næsten for smukke til bare at være tilfældige.

En kvinde blev meget betaget af et af mine billeder med en ugle – især det fine gyldne drys fra vingerne. Hun købte et lille kort med uglen, som jeg havde hånd-embellished med små strejf af guld.

Hun fortalte mig, at hun havde tænkt sig at give kortet til sit barnebarn i julegave. Barnebarnet elsker nemlig dyr – og ugler har en særlig plads i hendes hjerte.

Men allerede næste dag skete der noget, som rørte hende dybt.

Omkring middagstid sad familien og spiste sammen. Fra vinduet kunne de se ud i haven, og pludselig dukkede der en natugle op.

Lige der. Udenfor deres vindue.

Kvinden blev så berørt af øjeblikket. Hun tænkte straks på det lille billede, hun netop havde købt dagen før. Det føltes næsten som om uglen på kortet og uglen i haven på en eller anden måde hørte sammen.

Hun kunne ikke vente til jul.

Hun hentede kortet og gav det til sit barnebarn med det samme.

Det er netop sådanne historier eller fortællinger, der gør kunst så særlig for mig. Et billede kan begynde som farver, former og en følelse – men når de finder vej til et andet menneske, kan det få sin helt egen historie.

Og nogle gange dukker virkeligheden næsten magisk op og spejler kunsten tilbage til os.