Svanerne

Da maleriet kom til hende

En kvinde lå på min briks under en behandling. Hun bar på en stor bekymring for sin mands helbred, og tankerne havde fyldt meget.

Mens hun lå der og langsomt begyndte at finde ro, skete der noget særligt.

Et billede af et af mine malerier kom meget tydeligt til hende. Sammen med billedet kom en stærk følelse af ro – næsten som en stille besked:

Du behøver ikke være så bange. Du må gerne være rolig.

Hun beskrev bagefter, hvordan følelsen havde hjulpet hende med at give lidt slip på bekymringen.

Det, der gjorde oplevelsen endnu mere interessant, var, at hun faktisk ikke havde set maleriet inden behandlingen. Det stod ude i et hjørne af rummet, og hendes syn er desuden ikke særlig godt.

Alligevel var det netop dette maleri, der kom til hende, mens hun lå med lukkede øjne og fandt ind i stilheden.

Jeg synes ikke altid, vi behøver at kunne forklare sådanne øjeblikke.

Nogle gange kommer roen til os på en måde, vi ikke havde forventet. Gennem en følelse, et indre billede, en farve eller noget, der pludselig rører os dybt.

For denne kvinde blev maleriet et lille anker i et øjeblik, hvor hun havde brug for at mærke:

Jeg må godt slippe bekymringen lidt. Jeg må godt finde ro.